Endnu en udstilling er afviklet på vores sædvanlige, professionelle måde. Flot udstilling.
Dejligt at der år efter år er en hel masse medlemmer, der er villige til at tage en tørn med denne for fugleforeningen meget vigtige aktivitet.
Der er mange aspekter i en udstilling. Det giver en mulighed for presseomtale i tekst og billeder, hvilket giver flere lyst til at besøge udstillingen - både fra nær og fjern.
At det i samme forbindelse er lykkedes at etablere et fuglemarked af en vis størrelse er bestemt en yderligere fordel.
En anden forbedring er, at det nu hedder fugle- og hobbyudstilling.
Mange fine hobbystande var med til at gøre udstillingen endnu mere interessant.
Samlet set et godt koncept, som nok vil være levedygtigt i en årrække fremover.
Alt i alt er det medvirkende til, at alle i lokalområdet kender Ringkøbing-Skjern Fugleforening. Og så er det jo ikke nogen ulempe, at den årlige udstilling giver foreningen et økonomisk bidrag, som er med til at klare den daglige drift og giver et bidrag til vinterens foredrag samt busture til andre fugleholdere rundt i landet.
Over en årrække er der sket en udvikling af den årlige fugleudstilling.
Udover de ovennævnte tiltag, så er også selve udstillingen undergået en forandring i retning af færre store fugle til flere kulturfugle.
D.v.s. færre gulvvolierer med papegøjer og parakitter, men flere små kulturbure med kanarier, undulater og zebrafinker.
Antallet af tropefugle har holdt sig nogenlunde konstant.
Men det er jo bare et udtryk for, i hvilken retning vore medlemmers interesser flytter sig.
Comentarios