• Christian Madsen

Mine oplevelser med Sct. Thomas parakitter.

Opdateret: 18. juni 2018

I foråret 2007 blev jeg ejer af et par Sct. Thomas parakitter som jeg købte af Rob Webber i Jelling. Fuglene jeg fik var fast ringet med ringe fra 2006 (Jeg havde sidst på vinteren talt en del med Rob om, at hvis han kunne skaffe en par fra Holland var jeg meget interesseret).

Parret blev installeret i Bur 2 som har en 3 meter lang voliere plus naturligvis en inderhus på knap 1×1 meter, hvor jeg tidligere havde et par Browns gående.


Jeg havde naturligvis studeret en del om disse Sydamerikanere, og bl.a. læst at de gerne vil overnatte i redekassen, så jeg satte en redekasse model L / eller pistol kasse op, som jeg havde en del af fra den gang jeg arbejdede med græsparakitter.

Redekassen var kun til at sove i, så jeg tænke at det går jo nok det første års tid. Parret skulle først være 2-3 år inden jeg kunne forvente noget i ”sovekammeret”.


Fodring af Sct. Thomas parakitterne foregår sidst på eftermiddagen når det er fyraften. Jeg giver dem tørt frø, som er en blanding af ”Parakitblanding til sydamerikanere” og ”Parakit Grov Lux ”(ca. 50g pr. døgn til 2 fugle. Pas på med overfodring).

Desuden får de lidt tørfoder med blandet tør frugt, samt en spiseskefuld opblødet spireblanding hvor der er iblandet hvidløgsolie fra Natural. Hvidløgsolien er for at holde deres mave i orden, så man undgår orm. Jeg har førhen givet ormekur med faste intervaller, men det gør jeg ikke mere.


Efter at jeg er gået over til hvidløgsolie daglig året rundt, har jeg ikke mistet fugle på grund af orm. Denne sætning kan nok diskuteres til hudløshed, men dette er bare min erfaring.

Hver lørdag når vi andre får rundstykker og spandauere får mine fugle flydende vitaminer blandet sammen med hvidløgsolie i de opblødte frø.


En dag sidst på sommeren 2007 da jeg var ude at fodre, bemærkede jeg at den ene Sct. Thomas kom ud fra redekassen om eftermiddagen.


Det kom noget bag på mig, da de slet ikke var gamle nok til at få unger, og planen var jo at de skulle have en alm. redekasse. Jeg kiggede spændt af forventning i redekassen! Hold da op – 4 æg!!

Jeg blev godt nok lidt overrasket. Ind til telefonen og ringe til en af vores venner, Carl. ”Ja, de teenagere starter jo tidligere og tidligere var Carl Hammer’s kommentar”.

Nu var det jo spændende om de her teenagere kunne klare at få dem udruget og på pind.

Det kunne de med et særdeles flot resultat.

Ungerne fik lov at gå sammen med forældrene hele efteråret og starten af vinteren, så der var trængsel i den lille redekasse.

I januar 2008 observerede jeg igen at den kom ud af reden sidst på eftermiddagen. Jeg tænkte: ”det kan ikke passe. De 4 unger var jo stadigvæk sammen med forældrene”

Jeg kiggede spændt ind i reden. ”5 æg, det kan da ikke passe!” Men det var rigtigt.

Jeg fik travlt med at få de 4 unger over i en anden voliere, sådan at der kunne blive lidt mere ro til forældrene.

Jeg måtte naturligvis have en varmeplade under redekassen, sådan at de have en mulighed for at overleve.

Alle 5 æg var befrugtet og alle unger kom på pind.


Man må nok sige at det er et par fugle som har det godt sammen. Hunnen er meget livlig og aktiv i volieren, hannen er mere afslappet. De er ikke spor sky. Når man kommer forbi volieren, bliver de i volieren af ren nysgerrighed. Nogen mener at Sydamerikaner larmer en del, det gør disse fugle ikke. Man får selvfølgelig lige en ”hilsen” når man kommer.


Nu syntes jeg jo, at det måtte være nok med alle de unger. Med da de jo gerne vil sove i redekassen kunne jeg ikke nænne at fjerne den.

Resultatet udeblev da heller ikke.

Først på sommeren 2008 var den gal igen. 4 æg og 4 unger på pind. Fantastisk.


Ind i mellem alle disse ”fødsler” var jeg på udstilling med forældre og 4 af ungerne. Der fik jeg masser af roser og buret overhængt med diplomer.

De Hollandske attester på fuglene siger, at forældrene er Aratinga pertinax pertinax, men dommerne har dømt dem til at være Aratinga pertinax surinama.


Først i december 2008 var den gal igen. 5 befrugtede æg. Frem med varmepladen igen. Denne gang har vinteren nok været for streng. Der kom 5 unger ud af æggene men ”kun” 3 unger på pind her for godt en uge siden.

Ungerne vil gerne ud i volieren og sidde om dagen, med det resultat at jeg er nødt til at fange dem hver aften, og sætte dem ind i indervolieren til forældrene for at de ikke skal fryse i disse for tiden frostklare nætter.

18 visninger

© 2019 Ringkøbing-Skjern Fugleforening

  • Facebook Social Icon